En tunge har ingen knogler, men den er alligevel stærk nok til at knuse alt...
Det er Ying og Yang at være hsp. Byrderne er lige store...
For mig er det typisk byrder.
Sensitiv har intet at gøre med at være følsom.
At være hsp er ligesom at være lavet af tyndt fint krystalglas der står på en meget skrøbelig fod. Modvægten er styrke. Ikke bare lidt styrke, men kræfter, der med de rigtige elementer, kan være temmelig store.
Min søn på 4 år overså noget i fjernsynet i dag med krig og soldater i nyhederne. Han spurgte ind til hvorfor og hvordan.... hvem var gode og hvem var onde.
Hvordan man blev ond, og hvordan man blev god....
Ondskab kommer når der ikke er godhed nok, sagde jeg til ham... Glem hvad der gør dig ondt, men glem ikke hvad det har lært dig, sagde jeg til ham imens han sad på mine ben, og prøvede at forstå hvordan den voksne verden kan være sådan.
Jeg tænke på en historie jeg engang fik, og sagde til ham.... Indeni alle mennesker bor der to ulve... en ond ulv og en god ulv.... De kæmper hver dag om at styre dig. Han tænkte sig om... Jeg fortalte videre, at den ulv der vinder....er den ulv du giver mad til...
Han var lige nøjagtig gammel nok til at forstå hvad jeg sagde, og fik lidt at tænke over.
Jeg fik også noget at tænke over... ond ulv...god ulv......Ying....Yang.... styrker....svagheder...
mine styrker som hsp bliver kun stærkere hvis jeg fodrer den. Mine svagheder bliver større hvis jeg bekymrer mig om dem. Gamle veje åbner ingen nye døre...
Jeg må ikke bruge fortiden som en undskyldning for at være bitter.
Hvad er mine svagheder? Fuck dem lige nu... Jeg fokuserer på det der gør mig stærk hver dag.
På den måde kan jeg distancere, og se mine svagheder bedre oppefra.
Jeg gik forbi et ældre ægtepar på togstationen for et par dage siden. Mine øjne var som altid på arbejde.... Alle mine sanser er ude. Også selvom jeg ikke vil...
Imens vi langsomt passerede hinanden fik jeg en forhammer lige i hovedet...
En gigantisk bombe af emotioner og følelser. Negative følelser...
Tanker... Rigtig dårlige tanker... Da jeg kom ud af stationen kunne jeg slet ikke trække vejret. Jeg hyperventilerer stadig når jeg tænker på situationen....jeg kunne slet ikke cykle de første ti minutter. Jeg græd i regnvejret, alt i mens jeg prøvede at forstå hvad der skete. Jeg fik en bange fornemmelse for at der vil ske dem noget slemt....
Jeg tænker stadig over om det er en styrke eller en svaghed?
Kan du fortælle mig det !?
