Om kærlighedens magi...

Gift dig og du vil fortryde, gift dig ikke og du vil også fortryde...

Se det mine herrer er indbegrebet af al livsvisdom...

Som filosofisk tænkende hsp'er tænker jeg...

Kærlighedens univers er infinitiv uendeligt... At stå i den enestående situation at mærke kærligheds magi uden tid og sted... Som et puslespil der går op med sidste brik... Magi fra to sider – ikke kun fra en side. Tid og rum bliver ligegyldigt... Livet her på jorden er kulstofbaseret, og så ville det fra vores skaberes side være en god ide at binde – især når Darwins love skal opfyldes...
At binde... ligesom at have hænderne foran sig og lade alle fingrene langsomt røre hinanden...

Ligesom gener der binder sig sammen – det er som tiltrækningskraften, universets ældste lov...

Kærligheden er et middel til at binde, en opskrift der vist er ret gammel....

Uden den ville de rigtige gener ikke blive sat rigtigt sammen – dette har alle prøvet at beskrive med ord og følelser... Jeg vil prøve at beskrive det med farver, emotioner og syn...

Jeg sidder for enden af bjerget her hvor jeg bor... tænker, nyder solen og filosoferer...

tiltrækningskraften... en skikkelse kommer imod mig... strikhuen er trukket godt ned over hovedet...
bevægelserne er de rigtige... skuldrene er de rigtige... det lange lyse hår bevæger sig i hendes langsomme bevægelser, hendes katteøjne er skarpe... målrettet... hvem, hvad, hvor og hvorfor...
Røde farver... Ligesom mørke roser... Lilla farver, ligesom solnedgangen...

Hendes ansigt er opmærksom på mig... Alle mine energier bliver koncentreret mod hendes øjne, der er plads nok til mig derinde... Tiden er nu ikke en faktor mere... Tiden er væk og står helt stille... Følelserne er som en række tandhjul der langsomt drejer rundt, og klikker sig på plads... Låse der klikker sig sammen... Jeg forestiller mig alle generne klikker sammen...

I ét smeltes alt sammen. Det er lige det som jeg selv vil opnå... At smelte helt sammen, mærke naturens energier som en tornado rundt om os... Mit er dit og dit er mit... Generne er som magneter der tiltrækkes... I farverne røde og lilla...

Som en regnskovsfugl der vil se de rigtige farver, og ikke kun prægtige farver...

Jeg er ikke klar over hvordan jeg har set ud siddende på bænken, med åben mund og frossent ansigt... Idét hun passerer mig, blinker hun sagte med begge øjne – jeg smiler blidt til hende...

Mange hsp'ere har den forunderlige holdning at hvis man en gang har været inde.. er der altid plads... En skærende kontrast til at hvis man brænder en hsp'er over fingrene er ryggen vendt for altid... Jeg tænker at når kærlighedens univers en gang er låst op, og døren står åben, vil den altid stå på klem...fordi kombinationen af tandshjul og gener passer helt rigtigt....

Tilbage til Kirkegaards gift dig og du vil fortryde...
Måske han mener at kærligheden er et bindemiddel som smager godt, men når kærligheden har gjort sit, og generne er skabt, er det loyalitet og livs troskab resten af dagene...

Hvad skal man vælge... Hvilke retning skal man vælge – Lade sine gener smelte, eller stå åbne...

Forelsk dig ofte, men gift dig sjældent...

Har du selv stået på sådan en skillevej? Del din erfaring med mig – jeg er ikke klar over hvilke vej jeg skal gå....