Jeg, ligesom alle HSP'ere elsker alt
det rene, det dybe og det rigtige. Det er vi sikkert nok mange der
gør, men nogen ting, eller væsener betyder væsentlig mere en
andet...
Jeg prøvet så godt jeg kan at
beskrive det, kan du se det for dig når du læser dette?
jeg forstiller mig to delfiner der
svømmer imod hinanden... lige før de svømmer ind i hinanden drejer
de begge sig en smule og passerer hinanden med bugen mod hinanden...
kærligheden og fortabelsen i en
synkron bevægelse...
Ying og Yang...
bevægelsen gentager sig hele tiden,
som en gen-streng der langsomt snurrer rundt...
Når noget er i bevægelse betyder det
fremtid, når det står stille betyder det pause, og når den drejer
baglæns betyder det modgang.
Kæmpestore blå øjne, omgivet at et
mildt og lyst sind. Det store flamboyante røde hår er levende, og
bevæger sig livligt og let med vinden...
Jeg står ude på parkeringen, og
igen... igen bliver vores blikke fanget i den selvsamme spiral
bevægelse som delfinerne...
Tiden er ikke en faktor, den står ganske stille... De lange slangekrøller sløret mit sind..
Tiden er ikke en faktor, den står ganske stille... De lange slangekrøller sløret mit sind..
Hele min verden drejer langsomt rundt,
og gen-strengene klikker sig langsomt på plads...
Hendes livstræ drejer med uret... Hendes årer er pulserende – energigivende og rigtige... Men hendes blik...Hendes blik er som magnetisk sekund lim, blivet fanget i et spind af ren livsenergi og kærlighedens fanatisme fra min side... Hendes øjne og blik langsomt rundt, så kan jeg betragte hende mere intens... og bliver betragtet... intensiteten er stor, jeg tør ikke sige noget, fordi så stopper spiralen... Fortiden, nutiden og fremtiden er ens...
Hendes livstræ drejer med uret... Hendes årer er pulserende – energigivende og rigtige... Men hendes blik...Hendes blik er som magnetisk sekund lim, blivet fanget i et spind af ren livsenergi og kærlighedens fanatisme fra min side... Hendes øjne og blik langsomt rundt, så kan jeg betragte hende mere intens... og bliver betragtet... intensiteten er stor, jeg tør ikke sige noget, fordi så stopper spiralen... Fortiden, nutiden og fremtiden er ens...
Kender du selv den fornemmelse som HSP
at mærke langt, langt inde i dig selv, at alt er rigtigt, og intet
er forkert. Nogen steder vil man gerne være mere en andre steder...
Men lige her... Her vil man leve, ånde,
bo og være til....
Frygten er mit kompas for hvor jeg skal
gå hen. Jeg har med tiden lært at hvis det gør lidt ondt, skal jeg
ikke være bange for at træde vejen... Jeg har med tiden lært at
sænke alle mine skjold for den rigtige omverden og måske enda
invitere nogen indenfor... helt ind... helt ind til den langsomme
bevægelse....
Tilbage til det der føles rigtigt...
Kender du det selv, at have skjold om
dig, beskytte dig mod omverdenen, og måske åbne dig op?
Enten eller....