Gift dig og du vil fortryde, gift dig
ikke og du vil også fortryde...
Se det mine herrer er indbegrebet af al
livsvisdom...
Som filosofisk tænkende hsp'er tænker
jeg...
Kærlighedens univers er infinitiv
uendeligt... At stå i den enestående situation at mærke kærligheds
magi uden tid og sted... Som et puslespil der går op med sidste
brik... Magi fra to sider – ikke kun fra en side. Tid og rum bliver
ligegyldigt... Livet her på jorden er kulstofbaseret, og så ville
det fra vores skaberes side være en god ide at binde – især når
Darwins love skal opfyldes...
At binde... ligesom at have hænderne foran sig og lade alle fingrene langsomt røre hinanden...
At binde... ligesom at have hænderne foran sig og lade alle fingrene langsomt røre hinanden...
Ligesom gener der binder sig sammen –
det er som tiltrækningskraften, universets ældste lov...
Kærligheden er et middel til at binde,
en opskrift der vist er ret gammel....
Uden den ville de rigtige gener ikke
blive sat rigtigt sammen – dette har alle prøvet at beskrive med
ord og følelser... Jeg vil prøve at beskrive det med farver,
emotioner og syn...
Jeg sidder for enden af bjerget her
hvor jeg bor... tænker, nyder solen og filosoferer...
tiltrækningskraften... en skikkelse
kommer imod mig... strikhuen er trukket godt ned over
hovedet...
bevægelserne er de rigtige... skuldrene er de rigtige... det lange lyse hår bevæger sig i hendes langsomme bevægelser, hendes katteøjne er skarpe... målrettet... hvem, hvad, hvor og hvorfor...
Røde farver... Ligesom mørke roser... Lilla farver, ligesom solnedgangen...
bevægelserne er de rigtige... skuldrene er de rigtige... det lange lyse hår bevæger sig i hendes langsomme bevægelser, hendes katteøjne er skarpe... målrettet... hvem, hvad, hvor og hvorfor...
Røde farver... Ligesom mørke roser... Lilla farver, ligesom solnedgangen...
Hendes ansigt er opmærksom på mig...
Alle mine energier bliver koncentreret mod hendes øjne, der er plads
nok til mig derinde... Tiden er nu ikke en faktor mere... Tiden er
væk og står helt stille... Følelserne er som en række tandhjul
der langsomt drejer rundt, og klikker sig på plads... Låse der
klikker sig sammen... Jeg forestiller mig alle generne klikker
sammen...
I ét smeltes alt sammen. Det er lige
det som jeg selv vil opnå... At smelte helt sammen, mærke naturens
energier som en tornado rundt om os... Mit er dit og dit er mit...
Generne er som magneter der tiltrækkes... I farverne røde og
lilla...
Som en regnskovsfugl der vil se de
rigtige farver, og ikke kun prægtige farver...
Jeg er ikke klar over hvordan jeg har
set ud siddende på bænken, med åben mund og frossent ansigt...
Idét hun passerer mig, blinker hun sagte med begge øjne – jeg
smiler blidt til hende...
Mange hsp'ere har den forunderlige
holdning at hvis man en gang har været inde.. er der altid plads...
En skærende kontrast til at hvis man brænder en hsp'er over
fingrene er ryggen vendt for altid... Jeg tænker at når
kærlighedens univers en gang er låst op, og døren står åben, vil
den altid stå på klem...fordi kombinationen af tandshjul og gener
passer helt rigtigt....
Tilbage til Kirkegaards gift dig og du
vil fortryde...
Måske han mener at kærligheden er et bindemiddel som smager godt, men når kærligheden har gjort sit, og generne er skabt, er det loyalitet og livs troskab resten af dagene...
Måske han mener at kærligheden er et bindemiddel som smager godt, men når kærligheden har gjort sit, og generne er skabt, er det loyalitet og livs troskab resten af dagene...
Hvad skal man vælge... Hvilke retning
skal man vælge – Lade sine gener smelte, eller stå åbne...
Forelsk dig ofte, men gift dig
sjældent...
Har du selv stået på sådan en
skillevej? Del din erfaring med mig – jeg er ikke klar over hvilke
vej jeg skal gå....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar