Hvem skal fortælle dig hvornår det er for sent?...
Hvem skal fortælle dig tingene ikke går godt?...
The cars spiller i højtalerne i min vogn....
På samme måde som narcissististe mennesker fylder et rum op men negativ energi, kan en karismatisk person fylde positivt op. Her lever jeg. Jeg møder helt tilfældigt et menneske med udstråling som lyser universet op, også selvom man er blind. Det kan ses føles og lugtes på lang afstand. Jeg elsker mit arbejde. Jeg kører nat taxi i city og jeg aner ikke hvem der hopper ind i bilen om 5 min. Selvom der er mørkt og der pludselig sidder en på bagsædet kan man mærke i et split sekund karismaens energi, eller det modsatte. Er personen midt imellem kan man mærke med det samme om de vil snakke, trøstes eller dele en nyhed med dig. Selv i mørket kan jeg se livets træ med det beroligende svej med uret. På årene og knasterne kan man læse alt... Træet er levende og kan betragtes fra alle sider, helt uden at spørge ind kan jeg læse alt fra træet. En person af gangen. Måske to eller tre. I større forsamlinger skal jeg virkelig fokusere på at holde den pokkers balance imellem to verdener. Jeg har det bedst i begge to, men finder styrke og trøst i min egen verden. Jeg er altid bange for at blive taget i mine egne tanker og revet fra det ene univers til det andet. Jeg er observanten det kan der kan betroes alting til....
Jeg har prøvet flere gange at køre direkte hjem fordi mit hovedet er fyldt op, mest af narcissistiske energier.
Tilbage til The Cars
Whos gonna drive you home to night, thinking nothings wrong...
Kender du den følelse af at blive udbrændt af andres energier?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar