Jeg så... Fra katedralen, at du holdte øje med mig...
Ja, jeg så hvad jeg skulle være...så tag min tid, og tag mine løgne, for alle de andre, de vil tage mit liv...
Tanita Tikaram har fulgt mig i mange år. Teksterne er stadig mega aktuelle. Hun er den samme observer som jeg er... Ned af centeret med musik i ørene, så er jeg glad.... Jeg vælger den side af vejen der er mindst mennesker der går imod, så er der mindst man ligger mærke til på dårlige dage.... Kender du det? På gode dage tager jeg den anden vej...nogen dage lukker jeg kun ind af emotioner der feks viser glæde... Eller sorg. Eller smerte. Farver og energier blæser rundt imellem bladene på vejen, som kosmisk kaos på en rodet dag. Her er jeg god til at stoppe op, sprede alle fingrene ud og stopper op bare et øjeblik. Ansigter og øjne, farver og energier bliver samlet så skønt foran mig, som at komme tæt nok på teksten der lige har været utydelig. Jeg skal huske at holde balancen, for der meget at få ind på en gang... Pludselig ser man en observant imellem alle de andre, som en selv. Pludselig er man ikke alene. Det er verdens bedste følelse... Bare mit stop på vejen var ét sekund og ikke et minut, så ville jeg blive observeret.
Jeg så fra katedralen, du ville forlade mig... Jeg så, at du så, uden se... Så tag mit liv som alle de andre...
Kender du det med pludselig at møde man aldrig har set men har lyst til at stoppe op og snakke med?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar