Hver dag, hvert minut er han på arbejde... Nyder det. Nogle ting er bedre at observere en andre ting.
Nogen ting fascinerer mig temmelig meget.
Ting som måske lyder dumt i andres ører, men i mine ører, gør det livet værd at leve.
”Mennesker er smukkest når de taler om noget de virkelig elsker, med passion i deres øjne”
Sådanne blikke...glemmer jeg aldrig nogensinde. Hvor er mennesker dog smukke, når det stråler ud af dem. Det kan være helt små ting man taler om. Bare passionen er der. Sådanne situationer husker jeg for altid. Mimik. Ansigtstræk. Kropsholdning.
En veninde fortalte mig om hendes hobby... Jeg kunne mærke ægtheden. Se den. Føle den. Jeg kan se det for mig stadig, billed for billed. Jeg spoler tilbage og ser situationen meget langsomt. Langsomt kan jeg se farverne i hendes øjne, i holdningen, tænderne der bider i læberne imellem sætningerne. Og blikket.... det brænder sig langsomt ind i min nethinde...
Jeg stopper op i storcenteret hvor der er sat store spejle op. Jeg ser mig selv... Kan se på mit eget spejlbillede at vi ikke genkender hinanden. Sådan er det altid. Vildt underligt, men har læst at andre hsp'ere også har det på samme måde. Jeg kan studere mig selv...men ikke genkende mig selv...
Længere inde i spejlbilledet iagttager jeg en mobiltelefon sælger. Selvom han er smart klædt på, håret sidder perfekt, og han er en flot fyr, mangler der ligesom et eller andet.
Hvad er forskellen på min veninde der fortalte om sin hobby, og denne fyr som sælger telefoner?
Gejsten er der, argumenterne er sikkert i orden, men passionen er ikke med. Det skinner ligesom igennem ret tydelig. Jeg føler mig ret utryg. Får den samme følelse som når jeg træder ind i et lokale med mennesker... Og én enkelt person fylder rummet mentalt op... Ligesom et duftlys i et meget lille rum. Jeg får hurtig hovedpine og den der, for meget følelse, generer mig meget.
Jeg vil hellere blive i fascinationens magt. Det giver mig energi og liv. Den lyser mit univers op. Jeg vil være med trygge mennesker, mennesker der er ægte og mennesker som giver energi.
Kan du selv relatere til min dag i indkøbscentret?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar