Om karisma og energier...

I morges før solen stod op, var jeg allerede på vej til arbejde. Jeg er fotograf. Jeg er observatør af personlighed, og den kombination er fantastisk for mig. Jeg kan gemme mig. Observere i fred. Observere, sanse og fornemme.

I bilen ser jeg hvordan de første solstråler rammer markerne som er høstet. Jeg stopper bilen, stiger ud. Mærker den varme luft som erstatter natte kulden...fuglene synger... Mygene summer. Duften er fantastisk. Solen rammer bakketoppene, og jager nattens trolde væk. Alting går pludselig langsommere, så kan jeg kan få alle informationer med. Jeg fanger mig selv i at sprede alle fingre ud, Her kan jeg mærke luft, temperatur og tryk. Jeg lukker øjnene og har en fantastisk fornemmelse over at sanse alting. Jeg hører alt.
Jeg ved ikke hvor lang tid jeg står sådan, men jeg er fuldstændig opladet med positiv energi. Jeg skal i dag fotografere nogle special klasser, altså unge med mental handicap, og det er altid en opgave som jeg nyder. At få dem til at smile og være glade på billeder. I et øjeblik får jeg lov at fornemme og være en del af deres univers. Nogle gange en temmelig stor udfordring Men jeg nyder hvert et sekund.
En pige på ni, måske ti år kommer frem. Jeg ser hende ikke før hun står i studiet, men en kæmpe aura spreder sig omkring hende hurtigt. Hendes karisma farver på et splitsekund hele mit univers. Jeg ser hende i øjnene, og et eller andet sagde mig at hun får en fantastisk fremtid. For mig er det som regel kun mennesker over 30 år jeg fornemmer. Men denne unge pige satte dybe spor i sjælen på mig. Jeg måtte sige til pædagogerne og lærerne bagefter at hun var godt nok en special dejlig pige, og de kunne kun give mig ret. Hun satte et kæmpe stort positivt spor i mit univers, ikke fordi jeg er forelsket eller betaget eller noget, men rent karismatisk.
Da jeg var færdig med dagens arbejde tænke jeg meget over hvilke lidelser hun havde været igennem i hendes korte liv. Og alligevel kan lyse så meget op. Jeg er overvældet. Den energi jeg fik da jeg stod ud af bilen i morges blev pludselig ganget med ti. Den positive energi er så overvældende at jeg næsten får vand i øjnene.
Fortidens og nutidens smerter gør intet ved karisma lærte jeg.
Den kommer ikke fordi man vil have den skal komme.
Karisma kommer helt sikkert indefra. Hvordan ved jeg ikke.
Men en lille bid af hende lever i mig nu.
Jeg vil lære at selvom der både er modgang og medgang, Så skal min sjæl lyse stærk. Den vil hjælpe med at holde mig i lige, i vater. Fødderne på jorden som er så vigtigt.
Måske den også giver energi til den næste jeg møder....

Livet er fantastisk lige meget hvor, og hvad man er. Jeg elsker at sanse. Fornemme. I dag er jeg blevet lidt anderledes igen – Jeg har med tiden taget små bider af mange jeg har mødt. Som regel det bedste fra dem og gjort mig til den jeg er i dag...